At brødføde verden udpiner planeten
1 ud af 3 europæere rammes hvert år af vandmangel, på det kontinent der opvarmes hurtigst i verden.
70 % af verdens ferskvandsindvinding går til landbruget, og en stor del kommer tilbage forurenet eller forsaltet,
og dermed ubrugelig.
Kilder: Det Europæiske Miljøagentur · Copernicus · FAO
1/3 af klodens jorder er forringet af pesticider, tab af organisk materiale og udtørring.
Kilde: FAO
38 % af fiskebestandene er overfisket, og opdrættet, der skulle lette presset, belaster miljøet hårdt og forurener havene.
Kilde: FAO, SOFIA-rapporten 2026
Det er i Vic-sur-Seille i Moselle,
i det nordøstlige Frankrig,
at vi bygger vores pilotanlæg.
Vores finansieringsrunde er stadig i gang,
og det er muligt at gå ind i ejerkredsen.
Byggeriet ventes at gå i gang i begyndelsen af 2027.

Få landbrugsteknologier ændrer spillereglerne så meget som akvaponi. Den er stadig kun lidt kendt, men den svarer alligevel på flere af verdenslandbrugets store blindgyder.
Vores mission er at udvikle den i stor skala, så den udfolder sit fulde potentiale og reelt gør en forskel. På den måde gør vi sund, bæredygtig og lokal mad tilgængelig for flest mulige.
At spise fisk, frugt og grønt, der er produceret tæt på hjemmet, som smager af noget, uden rester af pesticider eller antibiotika og med en kendt oprindelse, det er vores løfte, takket være en landbrugsmodel tilpasset klimaforandringerne, som beskytter vores vand, vores jord og vores økosystemer.
Endelig vil vi tage imod besøgende og dele vores viden, for man forsvarer kun det, man forstår. Alle vil kunne se, hvordan det, de spiser, vokser, og tage hjem med en viden om, hvad der er på deres tallerken.

1.Fiskene fodres
Fiskene fodres flere gange om dagen med foder, der er tilpasset akvaponi og dyrkning i lukket kredsløb. Deres ekskrementer tilfører vandet ammoniak. I stedet for at udlede dette vand i naturen eller i kloaknettet beholder vi det for at give det et nyt liv.

2.Vandet filtreres
Tromlefilteret tilbageholder først de faste stoffer. Derefter tager biofilteret over, og det huser systemets mest værdifulde bakterier. Disse bakterier omdanner ammoniak til nitrat, et næringsstof, som planternes rødder kan optage. En ultraviolet behandling sikrer vandet, inden det vender tilbage til bassinerne.

3.Planterne renser vandet
Rødderne optager nitrat, næringsstoffer og det vand, planterne har brug for at vokse. Til sidst får vi rent vand tilbage, som ledes til bassinerne igen. På den måde genanvendes 95 % af vandet i fiskeopdrættet uden nogen udledning i naturen.
Intet går til spilde, alt bliver til næring.
Princippet er ikke nyt. Aztekerne dyrkede allerede på chinampas, de flydende haver i de mexicanske søer, og rismarkerne i Asien har kombineret risdyrkning og fiskeopdræt i mere end tusind år. Det, vores tid tilføjer, er den præcise styring af kredsløbet og dets parametre, som gør det muligt at industrialisere denne dyrkningsteknik.
Fiskene udskiller kvælstof på to måder: som ammoniak (NH₃), der løbende afgives gennem gællerne, og som fast affald, hvis nedbrydning også frigiver kvælstof. I biofilteret arbejder to bakteriefamilier i kæde. Nitrosomonas oxiderer ammoniak til nitrit (NO₂⁻), som er giftigt, og Nitrobacter omdanner det straks til nitrat (NO₃⁻), der kan optages og er ufarligt. Det er denne nitrifikation, der gør det hele muligt. Der går tre til seks uger med at etablere bakteriekolonien, før de første fisk sættes ud.
Den egentlige balancegang handler om pH. Fiskene har det godt omkring 7, de nitrificerende bakterier arbejder bedst omkring 7,5, og planterne optager bedst mellem 5,5 og 6,5. Ingen af disse optimum falder sammen, og konsensus ligger omkring 6,8, et kompromis hvor alle kan trives. Temperaturen, det opløste ilt og forholdet mellem mængden af foder og dyrkningsarealet følger den samme logik med konstante afvejninger.
Hos planterne optager rødderne ikke kun nitrat. Fosfor, kalium, calcium, magnesium og de sporstoffer, foderet tilfører, bliver også optaget. To grundstoffer mangler til gengæld som regel i denne form for dyrkning, nemlig jern og kalium. For at undgå mangel tilsættes de direkte i vandet på optagelig form, uden at det bringer resten af systemet ud af balance.
Slammet, som filteret opsamler, kan genbruges. Et ormefilter omdanner det til organisk gødning, der går tilbage til afgrøderne, både i væksthus og på friland. Systemets eneste tab er derfor det vand, der fordamper, og de skyl, vedligeholdelsen kræver.
Akvaponi svarer både på det konventionelle landbrugs blindgyder og på det, forbrugerne efterspørger i dag.
Produktion hele året
I drivhus og i et styret miljø påvirkes produktionen langt mindre af vejr og årstider. Høsten bliver regelmæssig, planlægbar og kan tilpasses efterspørgslen. Vi har valgt at producere uden at opvarme eller belyse gården, men det er stadig muligt at bruge overskudsvarme fra nærliggende industriel aktivitet for at producere endnu mere.
Dyrkning garanteret uden pesticider
Kredsløbet er lukket og rummer levende fisk og meget følsomme bakterier. Ingen kemisk behandling er mulig uden at ødelægge hele systemet. Akvaponi er en garanti i sig selv.
Op til 95 % af vandet genbruges
Vandet cirkulerer mellem bassinerne og afgrøderne. Hvor konventionelt landbrug indvinder hele tiden, genbruger vi næsten hele mængden.
Jordfri dyrkning, også på forringet jord
Akvaponi er jordfri dyrkning. Den afhænger ikke af jordens kvalitet, så et anlæg kan placeres på et efterladt industriareal, en forringet grund eller en mark uden landbrugsværdi.
Ingen erosion, ingen udvaskning
Ingen pløjning, ingen hjælpestoffer der forurener grundvandet. Jorden og biodiversiteten omkring gården bevares, og arealet kan endda indrettes til at give dem plads.
To produktioner, én infrastruktur
Fisk og planter deler det samme vand, den samme energi og den samme infrastruktur. To komplementære indtægtskilder for én enkelt investering og en spredt risiko.
Højere udbytte per kvadratmeter
Akvaponi giver en bedre dyrkningstæthed, optimale forhold hele tiden og flere produktionscyklusser om året. Vores produktion er derfor markant større end ved traditionel dyrkning på friland, og det på et mindre areal.
Beskyttede afgrøder, sikret produktion
Dyrkning i drivhus beskytter afgrøderne bedst muligt mod vejrets luner, mod visse skadedyr og mod rovdyr. Produktionen er dermed mere sikret og mere stabil fra år til år. Risikoen for forurening og sygdomme er også mindre.
En model der kan gentages
Akvaponi kan tilpasses de fleste beboede klimaer og findes i mange varianter. Koldtvands- eller varmtvandsfisk, tempererede eller tropiske afgrøder, monokultur eller bredt sortiment, og endda produktion i brakvand.
Produktion hele året
I drivhus og i et styret miljø påvirkes produktionen langt mindre af vejr og årstider. Høsten bliver regelmæssig, planlægbar og kan tilpasses efterspørgslen. Vi har valgt at producere uden at opvarme eller belyse gården, men det er stadig muligt at bruge overskudsvarme fra nærliggende industriel aktivitet for at producere endnu mere.
Dyrkning garanteret uden pesticider
Kredsløbet er lukket og rummer levende fisk og meget følsomme bakterier. Ingen kemisk behandling er mulig uden at ødelægge hele systemet. Akvaponi er en garanti i sig selv.
Op til 95 % af vandet genbruges
Vandet cirkulerer mellem bassinerne og afgrøderne. Hvor konventionelt landbrug indvinder hele tiden, genbruger vi næsten hele mængden.
Jordfri dyrkning, også på forringet jord
Akvaponi er jordfri dyrkning. Den afhænger ikke af jordens kvalitet, så et anlæg kan placeres på et efterladt industriareal, en forringet grund eller en mark uden landbrugsværdi.
Ingen erosion, ingen udvaskning
Ingen pløjning, ingen hjælpestoffer der forurener grundvandet. Jorden og biodiversiteten omkring gården bevares, og arealet kan endda indrettes til at give dem plads.
To produktioner, én infrastruktur
Fisk og planter deler det samme vand, den samme energi og den samme infrastruktur. To komplementære indtægtskilder for én enkelt investering og en spredt risiko.
Højere udbytte per kvadratmeter
Akvaponi giver en bedre dyrkningstæthed, optimale forhold hele tiden og flere produktionscyklusser om året. Vores produktion er derfor markant større end ved traditionel dyrkning på friland, og det på et mindre areal.
Beskyttede afgrøder, sikret produktion
Dyrkning i drivhus beskytter afgrøderne bedst muligt mod vejrets luner, mod visse skadedyr og mod rovdyr. Produktionen er dermed mere sikret og mere stabil fra år til år. Risikoen for forurening og sygdomme er også mindre.
En model der kan gentages
Akvaponi kan tilpasses de fleste beboede klimaer og findes i mange varianter. Koldtvands- eller varmtvandsfisk, tempererede eller tropiske afgrøder, monokultur eller bredt sortiment, og endda produktion i brakvand.
Se 3D-visualiseringerne→
0 ha
driftsareal
0 t
nettoproduktion af fødevarer om året
≈ 0
planlagte fuldtidsstillinger per anlæg

Fiskeopdræt
Regnbueørred, kildeørred og sandart, opdrættet uden antibiotika.

Grøntsagsdyrkning
Frugt & grønt, krydderurter, spiselige blomster og microgreens.

Forarbejdede produkter
Røgede filetter, gravlax, supper, rillettes, marmelade, pesto og meget mere…
Aquaponeasy er et engageret projekt af natur. Akvaponi, og den måde vi udvikler den i stor skala på, gør det muligt for os at handle konkret på tretten af FN's sytten verdensmål for bæredygtig udvikling.
Klik på hvert verdensmål for at se, hvordan vi handler
Der er stadig tid til at være med
Vores finansieringsrunde er stadig i gang. Vi sigter mod at lukke den ved udgangen af 2026, og det er den, der skal gøre det muligt at starte byggeriet af gården i begyndelsen af 2027. Det er fortsat muligt at investere fra 5.000 euro i projektet, både i driften og i landbrugsejendommen.
Cookies og trafikmåling
Dette website sætter ingen reklametrackere og deler ikke dine data med nogen. Vi vil kun gerne måle trafikken anonymt for at vide, hvad der interesserer dig. Læs mere
Cookies og målgruppemåling
Dette websted anvender ingen reklamesporing og deler ikke dine data med nogen. Vi vil blot måle trafikken anonymt for at vide, hvad der interesserer dig. Læs mere